Kopien som denn transkripsjonen bygger på lider av den svakhet at siste bokstaver på linjene merket med /, ofte er utydelige eller mangler helt. Hvor de helt mangler er det gjettet på hva som mangler, og det er da satt i klammer () med spørsmålstegn. De få uleselige ord er merket på samme måte. Ingen av disse manglene synes å ha betydning for tekstens forståelse.
Ny side er merket med //.
Geir Helgen 28. februar 1984.
RIKSARKIVET. Danske Kanselli.
Norske innlegg 12/9 1738, Anders Lund.
Referat av høyesteretts saken, ved
assessor Diderik Seckman.
– 1 –
Stor Mægtigste, Aller Naadigste / Arve Konge og Herre / Fra Eders Kongelig Majts Høje Consil er mig / bleven befalet, ligesom om andre delinquent / Sager, at indsende min allerunderdanigste re- / lation om en udj Højeste Ret Løverdagen den 18de / Junii 1729 paa kiendt Sag, imellem forrige Bye- / foged paa Strømsøe, Anders Lund paa den eene, / og Hans Larsen af bemte Strømsøe, som eftermaalsmand efter sin dræbte Broder Jacob Larsen, paa den / anden Side, i hvilken Sag fornte byefoged / Anders Lund er tildømt, forsit begangen Drab paa / Jacob Larsen at bøde Liv for Liv, og have sin Hovedlod / og Jord forbrudt. / I Følge af denne Høje befaling er det jeg i nær- / værende Relation allerunderdanigs forestil- / ler Sagen med alle sine Omstændigheder, for / saa vidt det, efter saa lang Tiids forløb, og da / alle acter, Tingsvidner, Domme, og andre docu- / menter ere fra Haanden, kand være mig / mueligt at Høieste Rets Protocoller og Doms- / bog samt egen Ihukommelse at udfinde og / de erindre. / Sagens Factum bestaar derudj. at Anno 1724 / den 9de Octobr. er der holdet auction paa Strømsøe over og udj / Anders Strømboes iboende Huus, hvilken Auction //
– 2 –
Byefoged Anders Lund paa Embedes Vegne for- / rettede. Efter at Auctionen var til Ende- / bragt, har Huusets forrige Ejer Boye Niel- / sen fundet for got, til valet, at regalere de / nærværende med ponce, hvoraf en deel er / bleven omdrukket, af et Glass Kruus. Blant / andre skaale som bleve ombragte, begynte Boye / Nielsen en med den titul: alle raisonnable Ge- / mytter, og da den kom til Johan Heide, lagde / hand disse ord til: H……. udenfor. i denne / form blev den bragt til Jacob Larsen, som med / samme ord bragte den til byefoged Ander Lund, / der fant sig derover stødt, spurte Jacob Larsen, / hvem hand meente, og sagde til ham, at hand var / selv en H:……. og en Banquerotterer, hvorpaa Ja- / cob Larsen, som stod med Glass Kruuset i Haan- / den, slog det i Ansigtet paa byefogden, saa / at blodet strømmede ned af hans Ansigt, og / adskillige stykker Glas bleve derudj siddende. / I denne tumult bleve begge deres Kaarder / trockne, men de tilstedeværende søgte at hindre / ulykke, og løbe imellem, Da Friderich Nielsen / og Peder Moss toge fat paa Jacob Larsen desar- / merede ham, og førte ham ud af stuen i Kiø- / kenet, hvor de holt ham ved Retterbenken. / Men byefoged Anders Lund blev omringet af / Boye Nielsen, Anders Strømboe og Mandal, af / hvilke Mandal træde ud i Kammeret for at hente / brændeviin og et, Haandklæde, til at aftoe byefo- / gdens blessurer, men i det
samme slog byefogden //
– 3 –
Strømboe omkuld, sleed sig løs fra Boye Nielsen, og / med sin dragne Kaarde foer omkring som et ra- / sende og afsindig Menneske, løb til Kiø-endø- / ren, oplukte den, stødte derudigiennem / med udstrakt arm, da i det samme Jacob / Larsen blev hørt at raabe: Du stak mig som / en skielm. Den stuckne Jacob Larsen blev / hiembragt til sit, og for alle, men i sær dagen næstefter d 10de Octobr: for Presten, da hand / med det højværdige Sacramente blev betient, / sigtede byefoged Anders Lund for sin banemand, / klagede derhos over Friderich Nielsen, som / havde holt ham, medens hand blev stukken, hvilket har forvoldet, at Friederich Nielsen, i / anledning af saadan den dræbtes Sigtelse, er / tillige af Eftermaalsmanden bleven tiltalt. / Byefogden Anders Lund er og hiemkommen, og har for adskillige høilig beklaget sig over / den ulykke hand var geraadet udj; omsider har hand retireret sig, indtil hans Hustrue er- / holt Kongel: allernaadigst leide brev for ham, paa dette urigtige fundament, at hand med en / auction i sit Embedes forretning war bleven / overfalden, og havde, for at nødværge sit / liv giort et Vederlag. Om dette facto / er Processen begynt, adskillige Vidner ført, og domme afsagt, ved Strømsøe byeting, hvor / den constituerede byefoged ved Tønsberg Magi- / strat have tilladt byefoged Lund, imod den af / den døde giorte Sigtelse, at giøre sin Eed, at hand / ikke kunde erindre sig, at have stukket Jacob Larsen, //
– 4 –
og derhos tilfundet byefogden, som for et i Vildelse / og Raserie begangen Drab at bøde fuld Mande- / lod 3de 18 lod Sølv. Laug Manden har i sin con- / fuse Dom vel viist hvor inconsistent byetings / Dommen var, og at hverken Eed kunde have (fri) / eller byefogden kunde siges at have været i Vil- / delse eller Raserie, men hans conclution er, at / Sagen er Gud best bekiendt, i hvis Haand dens be- / skaffenhed overgiver, og derfor afsiger for Ret / at byefoged Lund bør bøde liv for liv. Oberhof- / Retten har fundet for got at h-nviise Sagen / til Laugretten, hvor alle, Vidnerne personlig / skulde møde og paa nye examineres. Da Sagen til Højeste Ret war indstævnt, har Eftermaals- / Manden Hans Larsen udvirket en Kongel: aller- / naadigst dispensation, at den endelig maatte / paakiendes, lige saa fuldt, som der udj ved Ober- / Hof Retten endelig havde været kiendt. /
I saadan Situation var Sagen da / den Ao 1728 d 24de Martii samt 5te April for / Højeste Ret blev ageret, da de tilstædeværende tilforordnede eenstemmig befandt, at saa vigtig som Sagen var, saa slet / var den bleven behandlet, at de / importanteste Vidner ikke vare / førte, saasom Boye Nielsen der / havde holdet byefoged Lund og / Friedrich Nielsen der havde holdet / Jacob Larsen, saavelsom Johan Heide; at der ikke / var giort nogen beskrivelse //
I margen Assessor Seidelin Schouboe Seckman Justitz Raad Bartholin
med samme Etats Raad Braem Berregaard Foss Kaalund
skrift Benzon
– 5 –
over Stedet hvor ulykken skeede, for deraf at fornemme, om det var / saa umueligt, som der vilde foregi- / ves at byefogden, som alleene er / seet staaende i Kiøkendøren, kun- / de defra med sin Kaarde naae den / dræbte, med meere efterladte Om- / stændigheder. thi eragtede de, for / at sætte deres Samvittigheder i roe- / lighed, højt fornøden, at søge all den / Oplysning som
ventelig kunde er- / holdes, førend de endelig fordristede / sig at kiende navnlig i Sagen, og / indstillede derfor ved en allerund- / derdanigst relation, om ikke Sagen / maatte beroe, indtil den fornødne / Oplysning blev forhvervet, uan- / seet den Kongel: allernaadigste be- / villing, som tillod Sagens endelige / Paakiendelse, ligesaa fult som om- / OberHoffRetten endelig havde dømt. / I anledning af denne allerunderdanigste / relation blev d. 14de Junii 1728 allernaadigst / rescriberet til da værende store Canceller, Ge- / heime Raad Greve af Holstein, at Hans Kongel: / Majt allernaadigst havde aggreeret Højeste Rets / betænkende, og tilladt Sagens anstand, indtilj de desiderede Vidner vare førte og Syn taget / over Stedets situation. Hvorefter da og / er forhvervet en Syns forretning over Stedet / hvor drabet skeede, og ført Tings Vidner //
– 6 –
over Friderich Nielsens, Boye Nielsens, Inge- / borg Schouboes og Tolder Johan Heydes udsigen- / de, da Sagen derefter d 15de 16de og 18 Junii / 1729 udj Højeste Ret er bleven.foretaget, og / endelig paadømt, da / Assessor Mylius holt forunderligt, at ikke et af de mange før- / te Vidner har seet, at byefoged Anders Lund / haver givet Jacob Larsen det det ham i / Strømboes Kiøken den 9de Octobr: 1724 til- / føjede banesaar, undtagen John Torring- / thon, som udj sit skriftlige vidne, der til Tin– / ge er oplæst og beediget, udtrykkelig si- / ger at hand saae byefoged Lund stak Jacob / Larsen. Men paa dette Vidne er ikke at re- / flectere, thi som det ikke var kyndig i det / Danske Sprog, men har ladet sit Vidne i Pen- / nen forfatte ved en Person Smit, der siden / eedlig har forklaret, at disse ord ikke vare Torringtons egne, men attesten blev for / den største deel dicteret af den afdødes broder, / saa maa dette Vidne aldeeeles forbigaaes. / De øvrige Vidner som vare tilstæde forkla- / re vel at der har været Klammerie, og / hvorledes det er begynt, men ingen / kand egentlig sige at have seet at bye- / fogden stak Jacob Larsen. Det eeneste / som skulde fælde byefoden, er Boye Niel- / sens og Ingeborg Strømboes Vidner, thi / de siger at de saae byefogden lukte Kiø- / ken døren op, og stak ind i Kiøkenet / og at Jacob Larsen i det samme raabte: //
– 7 –
du stak mig som en Skielm. Men de sige / derhos at de ikke saae, at hand stak den / døde. Herforuden kand der adskilligt / siges mod Boye Nielsens Vidne, thi udj / hans første attest siger hand, det hand / slutter, at Jacob Larsen selv haver løbet / sig byefogdens Kaarde i Livet, og i sin anden attest, at byefogden stod i døren / i positur af defension, og at dersom / Mandal og Heyde hadde hiulpet ham, kun- / de hand have hindret ulykken, har nu Mandal og Heyde staaet derhos, kunde / de ligesaavel som Boye Nielsen have / seet gierningen. Men de sige at de ej / saae, at ulykken skeede. Synderligt er det, at Lund, der efter Vidners udsigende / foer om i Stuen som gal og rasende, skule dog saa betænksom have giort / gierningen. Naar det over Stedets / situation giorte Syn consideres, er der 4½ ell: fra Stedet hvor den døde / stod, og til det sted hvor byefogden / har staaet. og paa den distantz / kunde byefogden ikke ramme den / dræbte. Ved syns forretningen er / vel forsøgt, hvorvidt een kunde lange, / men det var kun paa en distantz af 3 ell: Da de andre Vidner melde / om de Personer som vare tilstæde da / actionen passerede, nævnede de ikke blan(t) / dem Ingeborg Strømboes, og dog vidner //
– 8 –
hun, at hun var derhos. Hun siger at / Jacob Larsen havde sagt til Strømboe at / Lund havde stukket ham, men derom tale / ikke de andre Vidner. Et Vidne er der / for Anders Lund, nemlig Helvig Niels- / daatter, som siger at Manden, der var blodig, hvilken hun siden erkiendte / for byefogden, kom vel til Kiøkenet, / og hun saae, at / hand ej gav Jacob Larsen sit Stik. dette / er positive Vundet, og kunde tiene / byefogden til befrielse, dersom ikke / var at befrygte, at der ved den parti- / cul ej kunde være en misskrivelse, og / at Vidnets ord kunde have været, at hun / saae ei, at hand stak. Imidlertiid er / der fuld formoding at byefogden er / den rette banemand. hand og den døde / have haft blotte Kaarder, og ingen an- / den. Capt. Trane vidner og, at Lund
har / sagt ham, at hvis Friderich Nielsen / ikke hadde holdet den dræbte,
havde u- / lykken ej skeet, og lige ord har den dø- / de frembragt for Presten og andre. / Ikke desto mindre, da ingen virkelig / haver seet at byefogden har giort gier- / ningen, saa concluderede hand allerun- / derdanigst, at byefogd Anders Lund / burde giøre sin Eed paa, at hand ikke / har stukket Jacob Larsen og givet ham / sit banesaar: thi-hand var ikke saa //
– 9 –
drukken, at hand jo kand erindre sig / det. Giør hand Eeden bør hand / befries for tiltalen. men giør hand / den ikke, da bør hand liide efter lo- / vens 6te bogs 6te Cap: 1te art: og for- / ordningen af 1694. og betale Omko- / stning til Eftermaals Manden 200r / Den constituerede byefoged Helm bør / bøde 20rdr fordj hand imod protest og / forordningen har modtaget byefogden / Anders Lunds Eed. / Derimod vare de øvrige udj Højeste Ret til- / stæde værende tilforordnede nemlig / Assessor Seidelin / Justitz Raad Thott / Schouboe / Seckman / Bartholin / Etatz Raad Kaalund / Benzon / Stift Amtmand Gersdorph / eenstemmig af den allerunderda- / nigste Tanke, at ihvorvel ikke / nogen af Vidnerne egentlig har seet at byefoged Lund stak / den dræbte Jacob Larsen, hvilket / ei er i sig selv forunderligt da de i Stuen værende ikke kunde / see hvad i Kiøkkenet skeede, og / de som vare i Kiøkkenet, og havde / Ryggen henvendt til døren ikke /merkede byefogden, førend Stikket / var giort, da de vendte sig og saae / ham staae i døren med Kaarden / i Haanden, saa er det dog ved de / Beviiser, som ere førte, siden Sagen / forleden aar var for Højeste Ret / klarlig gotgiort, at byefoged Anders / Lund er den dræbte Jacob Larsens rette / banemand. Her ere 4 Vidner som //
– 10 –
i alt ere enige udi en gierning, so(m) / i et moment sig har tildraget. Boye /
Nielsen og Ingeborg Strømboe, som / vare i Stuen vidne hvad de der saae /
nemlig at byefoged Anders Lund, slee(d) / sig løs fra dem som strøbte at
holde ham / løb med den blotte Kaarde til Kiøkene(t) / hvor Jacob Larsen var
udført, lukte / døren op, og stødte derud med ud- / strakt arm. Peder Moss og
Friderich / Nielsen, som stode i Kiøckenet og holt / Jacob Larsen vidne, at
Jacob Larsen blev / stukket, og de vendte sig om og saae / derpaa byefogden
staaende i Kiøken / døren med dragen Kaarde. Og alle / fire vidne, at da byefogden stødte / ud med udstrakt arm, og Stikket skee- / de , raabte den dræbte, Du stak mig som / en Skielm. Naar nu her til lægges / den oplysning som haves af Syns for- / retningen xxxx Stedet, og deraf see(s) / at det Sted ved Retter- / benken hvor Jacob Larsen stod da han fik sin bane / var ikke ved Enden af Retterbenken / eller 4½ all: fra døren, men paa det / af Vidnerne udviiste Sted ved Retter- / benken ikkun 3 all, fra døren, og m(u) / geligt i Døren med en udstrakt ar(m) / kunde langes, som ved synet er ble- / ven prøvet, saa kand der ingen tvif(l) / være tilovers, at det Saar som Jaco(b) / Larsen har faaet i samme øjeblik, da //
– 11 –
byefoged Lund med sin Kaarde stødte / til ham, jo er tilføjet ham af byefogden / som den eeneste der havde blot Kaar- / de og stak efter ham. Dette saaledes / til fulde beviiste factum bestyrkes ydermee- / re af alle Sagens omstændigheder, / af Jacob Larsens Sigtelse, af byefoged / Lunds tilstaaelse for got Folk, og hans/ contenance efter at gierningen var / forøvet, hvorudover bemte Tilfor- / ordnede ikke kunde see det ringeste / til hans befrielse, men allerunder- / danigst concluderede at byefoged An- / ders Lund, som er overbeviist i vreed / Hue at have stukket Jacob Larsen med / sin Kaarde, saa at hand faae Dage / derefter, af den ham tilføjede Skade er / bortdød, bør bøde liv for liv have sin / Hovedlod og Jord forbrudt, og deraf til / Eftermaals Manden at udreede 200r / i Processebs Omkostning. Angaaend(e) / den constituerede byefoged Helm, da for- / meenede de at hand til Vor Frelsers Kir- / ke burde bøde 20r ej alleene fordj han(d) / havde antaget byefoged Lunds Eed und(er) / protest og den Kongel. forordning, me(n) / endog fordj hand havde tilladt byefogde(n) / at giøre en Eed som indeholt en aaben- / bar mental reservation de hvorved er / skeet forargelse. / Efter disse fleeste Vota blev da den 18de Junii / fornte Aar 1729 Dom udj Sagen afsagt saaledes//
– 12 –
Byefoged Ander Lund, bør for sit began- / gne Drab paa Jacob Larsen bøde liv for liv, have sin Hovedlod efter Loven for- / brudt, saa og sin Jord efter
Forordningen / af 6te februarii 1694, naar deraf er ud- / reedet til Eftermaals Manden Hans Larsen / udj Processens Omkostning to hundrede / Rixdaler.
Den constituerede Sættedom- / mer Nicolaie von Helm bør for sit Forhold / at bøde til Vor Frelsers Kirke udj Chri- / stianshavn tyve Rixdaler / Dette er hvis jeg af de i Sagen passerede Doms- / slutninger, samt Højeste Retts Protocoll, denne Sag angaaende allerunderdanigst har kundet / referere. Hvilket til Eders Kongel. Majts eget / allerhaadigste gotbefindende indstill s, med/ allerunderdanigst Devotion forbliver jeg stædse / Eders Kongel. Majts / allerunderdanigste/ troepligtskyldigste Arve / Undersaat og Tiener / D:Seckman.
Kiøbenhavn / den 21te Augusti 1738.
– 13 –
Da efter tiltale, Giensvar og denne Sags Fore- / fundne beskaffenhed, blev Løverdagen den 18de / Junii fornevnte Aar 1729 saaledes for Rætt Kiendt og / Avsagt / Byefoged Anders Lund bør for sit begangne / Drab paa Jacob Larsen bøde liv for liv, have / sin hoved lod efter loven forbrudt, saa og sin / Jord efter Forordningen av 6te Februarii 1694 / naar derav er udreedet til Eftermaalsman- / den Hans Larsen udi Processens omkost- / ning Toe Hundrede Rixdaler. Den Con- / stituerede Sætte Dommer Nicolai von Helm / bør for sit forhold at bøde til Vor Frelse- / res Kirke udi Christianshafn Tiuge Rix- / dahler. Datum ut Supra. Nostro Sub / Sigillo, Teste Fideli et Dilecto Magno Cancella- / rio nostro. / Holstein /
At ovenstaaend er rigtig med / Højeste Rets Dom Protocoll pro Anno / 1729, det vedstaar udi Justitz Secre- / tair Kleves fraværelse / som fuldmægtig / (J:Ortved,?) Denne avskriftes rigtighed / bekræfter allerunderdanigst / av / (Uleselig) sign.
Seckman.
————————————
Riksarkivet. Rentekammeret. Byregnskaper.
G. 9, Strømsø. Sikt og sakefall 1738-39,
bilag 10. Kgl. stadfestelse av dødsdommen
over byfogd Anders Lund.
– 14 –
Christian den Siette / af Guds Naade, Konge til Danmark / og Norge, de Venders og Gothers, Her- / tug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn / og Dytmarsken, Greve udi Oldenborg / og Delmenhorst. / Vor Gunst tilforn, Eftersom os af / en din allerunderdanigste Memorial / af 2den Augusti nestafvigt, lillige me(d) / en til dig fra Byefogden udi Strøms(øe) / Peter Wølner, indsendte forestilling, / og derved følgende Højeste Rettes Dom / af dato 18. Junii Ao 1729, ved hvilken / den forrige paa Strømsøe værende / Byefoget Anders Lund for et paa / en Person ved Nafn Jacob Larsen be- / gangen Drab, er tildømt at bøde Liv / for Liv, og have sin Hovet-Lod og / Jord forbrudt, allerunderdanigst er / bleven refereret, hvorledis bemelte / Anders Lund, som havde erholdet Salvum / Conductum, men gik over til Sverrig / kort førend Højeste Rettes Dom blev / afsagt, og hvor han sig siden den tid / skal have opholdt, er nu komen tilbage / igien til Strømsøe, hvor Byefogden / strax har ladet ham Fengsle og un- / der god Vagt og Varetegt hensette; //
– 15 –
Og du derhos ållerunderdanigst indstille / til vores aller naadigste Resolution / og villie, hvorledis med denne delin- / qvent skal forholdis, med videre sam- / me din Forestillings indhold; saa / give vi dig derpaa til kiende, at vi / bemelte over Anders Lund ergangne / Højeste Rettes Dom, hermed ville have / Approberet, dog hvad angaar, at Domen / melder om hans Hovet-lod og Jord / at, skal være forbrudt, det ville / vj herhos aller naadigst have efter- / givet, for saa vidt derav ikke efter / Højeste Rættes Dom udreedes og be- / tales; derefter du dig allerunder- / danigst haver at rette, og den anstalt / strax at Lade giøre, at forbemelte / vores Højeste Rettes Dom paa hanem / vorder exeqveret, til hvilken ende / dig Domen herhos in Originali til- / bage sendis. Og indberetter os ellers / allerunderdanigst at du dette vores / allernaadigste Rescript haver bekomed. / Befalendis dig Gud. Skrevet / paa vort Slot Frideriksborg den- / 12te Septbr Ao 1738. /
Under vor Kongelig Haand og Signet / Christian R. / Foranstaaende Copie er
af mig Confereret / efter Original Conceptet, og riktig befun- / den, testerer /
J:Lynge (sign) J Holstein (sign) //
– 16 –
Til / Stiftsbefalm Peter Neve, hvorved ham / gives tilkiende, at hans Majt
haver / Approberet den over forrige paa Strømsøe / værende Byefoget Anders Lund ergang- / ne Høijste Rettes Dom, som formedelst / et av ham paa en Person ved navn Jacob / Larsen begangen Drab, tilfinder ham at / bøde Liv for Liv, og have sin Hovet- / lod forbrudt; dog hvad hans Hovet lod og Jord angaar, da have Hans Majt: allernaadigst samme eftergivet, for / saa vit der af ikke efter Høyeste / Rettes Dom udredes og betales- / Udskrifet / Os elskelig Velædle og Velbyrdig Peter / Neve, Stiftsbefalingsmand over Aggers- / huus Stift, Etatz, Justitz, og Cancelli- / Raad, saa og Amtmand over Aggers- / huus Amt.- / Rigtig efter originalen / testes/ (uleselig sign) /
Anno 1738 den 22 Septbr:, blev Hans Kongel. / Majts allernaadigste Orriginale befa- / ling, hvorav forestaaende er en / rigtig Copie, Vedbørlig læst og forkyndt, for delinqventen Anders Lund , udi hans Arrest paa Strømsøe / i eget paahør; hvilket saaledes //
– 17 –
Bekreftis av os beskikket Byens./ Kaldsmænd, med vor egen Hænders / underskrift. Strømsøe ut Supra/ Lars Jensen (?) Mikkel Andersen/ No 10/ Vedkommende de uvisse Indkomsters Regnskab / udi Strømsøe Bye, pro Ao 1738. //
Riksarkivet. Danske Kalselli.
Norske Innlegg 12/9 1738, Anders Lund.
Brev til Kongen fra Lunds hustru
Anna Margreta Lund.
– 18 –
Den store » Hiertesorg og inderlige bedrøvelse, hvilken min Siel er falden / udj over dend ulykke, som er min mand tilige med mig overfaldet, tvin- / ger mig i dybeste underdanighed at nedfalde for Deres Kongelig Majestæts / Naades Throne, og allerunderdanigst bede om naade for min Arresterede / og i baand og fængsel sittende Mand, navnlig Andreas Lund.- / Allernaadigste Arve Konge og Herre!
Det har for mange Aar siden, nemlig Ao 1724 tildraget sig i Strømsøe i Norge, at strax efter en holden / Auction, hvilken min Mand dend tid værende Byefoget havde forrettet / blev de fleeste nærværende paa Auctionen med en slags stærk drik tracteret, / og Een af de nærværende ved navn Jacob Larsen yppede Klamerie med min / Mand, og kastede ham et stort Glas med største iver og force saaledes udj / Ansigtet, at Glasstykkerne deraf bleve siddende derudj, og maatte herefter / med største smerte uddrages, Hvorudover da i samme Huus reyste sig / en stor allarme og confusion, og udj saadan forvirrelse Retirerede sig Autor vixæ udaf døren igiennem Kiøkenet, men blev dog, desværre, af en / Anden holden og andgreben og førend mand vidste noget deraf, fik hand / et saar af en Kaarde i Kiøckenet, hvoraf hand efter nogle Dages forløb / Døde.- Som nu dagen efter røgtedes, at dend Blesseredes Broder / Hans Larsen boende paa Strømsøe for denne Giærning vilde sigte min Mand, / Retererede hand sig icke af nogen frygt for Sagen, men for at undgaae / fængsel, til Sverrig, men dog strax derpaa søgte hand hos Deris / Kongelig Maiestæts Høysalige Her Fader Høylovlige Huekommelse et / Salvum Conductum, hvorefter hand strax forføyede sig til Strømsøe / og ved Magistraten udj Tønsberg, under hvis Jurisdiction Strømsøe byeting / sorterer, i mangel af bevis blev frikiendt, da hand først ved sin Eed declamerede / sin uvidenhed, i at have dræbt Manden, og liigeledes blev Sagen nogen //
– 19 –
tiid efter for Kongelig Høyste Ret i mangel af beviis afvijst.- / Men som Eftermaals Manden, den afdødes Broder, ey vilde lade det / derved blive, og efter foranstaltede Aqvisitionindstevnte Sagen / atter igien til Høyeste Ret, da det saaledes blev for got kient og døm(t) / at min Mand for Jacob Larsens dødsfald var død skyldig.- / Med hvilken Hiertets Angest denne tiidende af mig blev modtagen, er / lettelig at slutte, naar aller naadigst betragtes at Jeg udj 23 Aar har lev(et) / med hannem udj ægteskab, og avled med hannem 8te Børn, saa at Jeg / ey allene ved denne dom saae min Mand Fredløs og landflygtig, men / og min tiimelig velfærd ruinered, og mine Børn i en ynkværdig tilstan(d) / efter som alt det jeg skulle forsørge dem med, blev mig berrøvd.- / Denne voris Ælendighed har og vedholdet i mange Aar, eftersom min / Mand i største Uroe og Armod opholte sig i Sverrig, og Jeg / med mine Børn var snart her, snart der, i en stedsevarende forskrekels(e) / og
bekymring over vor fatale skiebne. Men det har behaget den / Gode Gud endnu at sette mig paa en haardere, ja vel dend haardeste / prøve, thi da min Mand af dend i Gaar udj et Fremmed Riig(e) / ud staaden Sorrig, Bedrøvelse, nød, Angest og mangel paa alting / nesten har omkomet sin helbred, og ved de mangfoldige Gienvordighe(der) / i sit sind saaledes er bleven distraheret, og tvivlraadig giort, at hand nu tilsidst ey vidste, hvad hand skulle begynde, særdeles / da ham blev sagt, at en Convention imellem Dan(?) og Sverrig var oprettet, efter hvilken alle delinqventer af begge Sider skulle udlever(es) / hvorover hand i største forskreckelse, dog i den intention for at / ville gaae til Holland, forføyede sig først til Strømsøe, deels / for at gaae derfra med Skibs leylighed til Holland, deels for at / samle noget hos gode venner til hielp at reyse med, men desværre / til Hans og min største ulykke, siden hans Ophold blev bekient, / er hand bleven Arrestered og sidder nu og forvares til døden.- / Allernaadigste Arve Konge og Herre! Kand nogen Ælendighed fast / overgaae miin? Min Mands ulycke, og mine Børns blodige taarer / derover qvæler mig mere end døden, og Veed Jeg ey hos noget Men- / niske Raad, trøst at hente, ney Jeg veed ey hvad min Bøn til / Deris Kongelig Maiestæt skal være: var det ey formeget, aller / naadigste Landsens Fader! saa bad Jeg allerunderdanigste at / min Mand maatte frelses fra døden, og faae Pardon, og om det //
– 20 –
skal være,hellere at henbringe sin tiid paa fremmede stæder, og at til dend /
ende maatte kastes et naadigt øye derhen paa, at dend der falt, var / hans Ven, at det skeede i største Confusion og Uvitterlighed, og at / hand nu i saa mange Aar har leved i uroe, bekymring, nød og trang / ja i tusinde døds forskreckelser / Deris Kongelig Majestæts Naade er da saa stor, at Jeg ingenlunde tvivler / paa en allernaadigst bønhørelse, i det Deres Kongelig Majestæt komer / mig og mine Børn med denne Naades Straale til hielp og lindring / udj denne vor store nød og Hiertens Bedrøvelse.- Jeg skal alle / mine lives Dage ey aflade at bede dend store Gud for Deres / Kongelig Majestæt, at hans Naade maae blive av / en Dem til ævig tiid / og at Deres Regimente maae være velsignet af det Høye, og aldrig / maae fattes af Deres Høykongelige Stamme at sidde i ald / lyksalighed paa Deres Throne, intil tiiden (anaxles?) med Ævigheden / hvor De herefter med Deres Jesu skal regere i ævig glæde og / Herlighed, hvilket i haabet, af Hiertet, og allerdybeste underdanighed / Deris Kongelig Maiestæts/ Min Arve Konge og Herres / Allerunderdanigste tienerinde/ Anna Margreta Lund. //
– 21 –
Stormægtigste Allernaadigste / Arve Konge og Herre! / Byefogden udi Strømsøe Peter Wölner, / haver til mig indsendt hosfølgende fore- / stilling og den der hos allernaadigst / bilagde Høyeste Rettes Dom, dateret den / 23de Martii Ao 1728, efter hvilken den forrige / Byefoget paa bemelte Strømsøe Anders / Lund for et paa en Person navnlig Jacob / Larsen begangen Drab, blev Dømt at bøde Liv for Liv og have sin Jord og Ho- / ved Lod forbrudt. Samme Anders Lund, saa vidt jeg mig af Cancellie Sager- / ne erindrer, havde erholdt Salvum / conductum, men gik over til Sverrig, / en Dag eller To, førend Dommen //
– 22 –
faldt udi Høyeste Ret og har hand siden / den Tid opholdet sig i Sverrig indtil nu, / da hand for nogle Dage siden, efter / at hand fornam at hans Ankomst / til Landet var bleven bekiendt og man / søgte efter ham, selv er kommen til / Byefogden, som da lod ham strax fingsle / og under god Vagt og Varetegt i et / med jern Stenger i Vinduerne forsy- / net Cammer hensette. Som nu / efter Deris Kongl: Mayts aller- / naadigste ordre ingen execution i livs- / Sager kand foretages, førend De- / ris Kongl: Mayt derom allerunder- / danigst er bleven refereret, saa in(d)/ stilles til Deris Kongl: Mayts aller / naadigste Resolution og Villie hvorlee- / des med denne Delinquent, som hen sidde (paa?)/ Stædet til merkelig bekostning, skal / forholdes, og da mig endnu er i min- / de, at Sagen i sig selv har været heel / vanskelig, førend samme i Høyeste / Ret blev decideret, altsaa skulle //
– 23 –
Jeg allerunderdanigst formeene, at / til af de i Høyeste Ret faldne Votis, /
den beste Oplysning kunde tages og / erholdes, da forbliver i det øv- / rige
til mit sidste øyeblik med al- / lerskyldigste Troeskabs Devotion / Deris Kongelig Mayts / Min allernaadigste Arve Kon- / ge og Herre / allerunderdanigste troepligt / skyldigste Arve Undersaat og / Tiener / Neve(sign) /
Christiania / den 2. Augusti Ao 1738.
– 24 –
-for deraf at erfare om icke / meere end der er bleven efter / hans henrettelse for Auctioneret, / har været efterladt til erstat- / ning for de paa hands henret- / telse og arrest anvendte bekost- / ninger.
–Resten av siden gjelder to andre saker som ikke har noe med Byefoged Lund å gjøre–
– 25 –
2 Spalter, derav den venstre:
Der saaledes allerede er gjort fuld- / kommen rigtighed i alt.- /
6te Post Een fidemeret Gienpart / af Høyeste Rettes afsagde Dom over Anders lund fremlegges / nu herved No 10: Ellers er / ved 1730 Aars antegnelser/ under No 6 fremlagt fideme- / ret Copie af den over hans Boe / og Effecter in Ao 1729 den 4 July / strax efter Dommen var / falden skeede Registrerings og / Vurderings Forretning, hvor- / udj er inddraget den forhen / i Aaret 1724 derover skeede / beskrivelse, som viisør, at / Boetz formue icke nær har / været tilstreckelig til Giel- / dens afbetaling, og saaledes / intet bleven at beregne Kon- / gen til Indtegt for hands for- / brudte Hovedlod og Jord, hvor- / efter det ved decision over / bemte 1730 og paafølgende 1731 / aars Antegnelser er passeret /og kand derfore denne Part / nu ligeleedes herpaa beha- / gelig decision udgaae / Krogh /
Høyre Spalte:
Indlagt, efter den ergangne / Dom ved Sverdet henrettet s(om?)/
nu Allerhøystbemt befaling ap- / roberer den ergangne HøyesteRet(s?) / Dom, med denne Allernaadig(ste?) / Moderation, hvad Høyeste Retts do(m?) / melder om Delinquentens hoved- / lod og Jord at skal være forbru(dt?) / det ville Vi allernaadigst / have eftergivet for saavidt de(r?) /af icke efter Høyeste Retts dom / udreedes og betales, saa vil / det være fornøden, at fidemeret / Gienpart af Allerhøystbemte / Dom herved indlegges til efter / siun, hvorvidt af hovedlod og / Jord derefter skal betales, og / i hvorvel byefoged Wølner har / ved sin udj Regnskabet giorte / Regning over Bekostningerne / paa Delinquentens henrettelse / som beløber efter fremlagde be- / viis 20rdr 3s fradraget for / hands ved Auction bortsoldte faae / Klæder af Kroppen 4 rd 31s og / Resten med 75rdr 68 s til udgift / beregnet; saa vil dog herv(ed?) / endnu fremlegges fidemeret Gien- / part af den Registrerings og / Sequestrations Forretning, som / Formodentlig er giort over / Delinquentens Effecter, da hand / første gang efter sin begangne /
misgierning undvigede //
– 26 –
samme Dommes Execution har / bievaanet deres Eendelige Depos- / sition ved Tinget tages, at for / disse og ingen fleere domme / in Ao 1738 derudj byen giorte / Execution og Kongens Sigt falden / at beregne.
Venstre Spalte:
6te Post / Den herpaa Ædskede gienpart / av hands Kongl: Mayestets
al- / lernaadigste Høyeste Rættes / Dom avsagt den 18de Junii 1729 / bliver herhos underdanigst in- / sinueret under No 10, og den / her ommelte Registrations Forret- / ning over hvad Delinquenten forri- / ge Byefogd Anders Lund sig ved / hands underdanigste kand have ef- / terladt er allereede ved anteg- / nelserne for Anno 1730 til be- / viis for den 5te Post Under de 2den / gang extraherede antejnelser udi / Regnskabet pro Anno 1728 ugder- / danigste bleven insinueret, hvortil / saavelsom til min besvarelse / paa 3die gang extraherede 5te Post/ udi antiegnelserne for Anno 1731 ieg? / mig underdanigst refererer, saasom //
Høyre Spalte:
6te Post / Etter een in Ao 1729 allernaadigste / Høyeste Rettes Dom er forrige / Byefoged paa Strømsøe Anders / Lund dømt, for at paa en bor- / gere sammesteds nafnlig / Jacob Larsen begangne drab, at / Liv for Liv, og have sin Hoved- / Loed og Jord forbrudt, men da / bmte Lund som havde Retireret sig / til Sverrig igien den 25 Julij / 1738 kommer til Strømsøe bliv- / er hand af itzige Byefoged / fængslig anholdt, og efter Kongl. / Allernaadigste befaling til / afgl? Stiftsamtmand Neve datr / Septbr 1738 hvoraf fideme- / red Copie ved Regnskabet er //
– 27 –
Vel Edle Hr byefoges Peter Wöllner haver i dag / betalt til mig mine Mester Mands Penge for at decu- / lere Delinquenten Andreas lund med 10 Rd hvor- / for hermed ydmygest Quitteres Strømsøe d 2. Octob. / 1738.
August Anthon Ledel /
I kanten med annen hånd:
Denne avgift er saaledes / ret anført, efter den sambtlige / Bye Fogderne Syndenfields herfra / Cammeret under dato 15de decembr. 1725 tilsendte Skarp Retter Taxt. — /